Forside Besøg Slottet Særudstillinger Skoler & Børn Musik på Slottet Kort om Slottet Museumsbutik Traktørstedet Aktuelt Forskning Amalienborgmuseet Links

Entrepriser for 2010:

Der er rundvisninger onsdag og søndag i ulige uger kl. 11.30, 13.00 og 14.30.
Aflysninger kan forekomme, ring venligst for nærmere information.
Større grupper bedes reservere på 3312 0808.

Christian VIII’s Palæ, der er det af de fire Amalienborg Palæer, der ligger mellem Fredericiagade og Frederiksgade, har to gange været kongeligt residenspalæ.

Første gang var i Christian VIII’s regeringstid fra 1839 til 1848, hvor Prins Christian Frederik, som den nærmeste mandlige oldenburger og fætter til Kong Frederik VI, efterfulgte denne, der havde to døtre men ingen sønner. Christian VIII, der var søn af Arveprins Frederik, (søn af Kong Frederik V og Dronning Juliane Marie), og Arveprinsesse Sofie Frederikke af Mecklenburg Schwerin havde boet i Palæet siden han med forældre og søskende flyttede ind på Amalienborg otte år gammel efter den store slotsbrand i 1794.

På Arveprinsens ønske blev det mangekunstneren Nicolai Abraham Abildgaard (1743-1809), der fik ansvar for at omdanne det tidligere Levetzauske Palæ til bolig for en kongelig familie. Ca. 75 af kunstnerens akvareludkast til palæets udsmykning findes endnu i Kobberstiksamlingen. På grundlag heraf blev nogle af interiørerne delvis genskabt, ved en større renovering af palæet sidst i 1980’erne.

Abildgaards interiør var udtryk for datidens nye smag. Som reaktion mod rokokoens asymmetri og slyngede linier blev det antikken og klassiske idealer som søjler, pilaster, lige linier og gennemført symmetri, der nu dominerede. Anderledes end rococoanlæggets oprindelige stil, men en fremsynethed fra kunstnerens hånd, som eftertiden må beundre. Kronen på værket blev Gallasalen. Et pragtsyn af international format - en rejse værd. Karakteristisk for Abildgaard, blev også hans dristige farvevalg, der afspejlede tidens smag i Europas toneangivende kredse.

Arveprinsen døde i 1805, og herefter overtog Prins Christian Frederik(Christian VIII) Palæet, hvor han, kun afbrudt af ophold i udlandet, boede til sin død. Hans eneste barn, Prins Frederik (VII), søn fra Prinsens første ægteskab med kusinen Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, er født i Bel-etagens sydlige del mod Frederiksgade. I samme fløj fik Prinsen 1836 dekorationsmalerne G.C. Hilker, H. Eddelien og C. Købke til at dekorere et Pompejansk inspireret soveværelse til hans anden gemalinde, Prinsesse Caroline Amalie af Augustenborg.

I det tilstødende gemak fik Dronning Caroline Amalie 1852, efter Kongens død, opført et bibliotek i nygotisk stil. En stil, der aldrig rigtig slog an i Danmark, men som i Rusland, Tyskland og England blev meget populært og ofte brugt ved indretningen af biblioteker. Værelsets arkitekt var Chr. V. Nielsen, elev af G. F.Hetsch, mens snedkermester P.I. Wolff og billedskærer H.V. Brinkopff  stod for møblerne. Biblioteket var en gave til staten fra Enkedronningen til minde om det barnløse kongepar. 

Abildgaards Gallasal, Appartementsal, Trongemak og Blå Kabinet, Det Pompejanske rum, Det Gotiske Bibliotek og to nye ordensgemakker, som er indrettet efter forslag fra Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, indgik alle i den ovenfor nævnte renovering. Renoveringen er bekostet af Slots- og Ejendomsstyrelsen, en afdeling af Boligministeriet, der varetager de kongelige slotte. Efter Dronningens ønske er Bel-etagen herefter gjort tilgængelig for publikum gennem regelmæssige omvisninger styret af De Danske Kongers Kronologiske Samling i Palæets stueetage.