|
SÆRUDSTILLING
Solskinsprinsesse,
tronfølger, havens
allersomdejligste
blomst, hustru, mor,
monark, farmor. Det er
blot nogle få af de
mange tillæg til
Monarkens officielle
navn og titel, der
gennem 70 år har fæstnet
sig i Danmarks
befolkning om Hendes
Majestæt Dronning
Margrethe 2. af Danmark.
Man
har sagt, at en
almindelig pige voksede
op i ualmindelige
omgivelser og med en
ualmindelig skæbne.
Majestætens liv og virke
er fulgt med stor
interesse i
offentligheden fra
første færd. En lille
pige fødtes i Danmark en
forårsdag i 1940 og blev
et lyspunkt i mørke
tider. Monarken fylder
nu 70 år, og mange
minder falder os hver
især ind; både om
Dronningens livsforløb,
som danskerne har levet
med i, siden
Den lille prinsesse
Margrethe med
Kronprins Frederik og
Kronprinsesse Ingrid.
foto: Amalienborgmuseet.
det
daværende kronprinspars
førstefødte kom til
verden, og hvad der
siden er hændt her og
hisset i disse syv
årtier. Der er sket
meget i verden, i
Danmark og for Regenten
– om hvem man kan sige,
at pigen ikke var så
helt almindelig endda og
påtog sig en livsopgave,
som har udfoldet sig på
mangfoldig vis. Den
moderne monark i Danmark
fylder embedet med sit
personlige præg.
Amalienborgmuseets
bidrag til markering af
Hendes Majestæt
Dronningens 70-års dag i
2010 er denne udstilling
og den rigt illustrerede
bog, som ledsager den.
Der
fokuseres på Majestætens
liv og virke, bl.a. med
nedslag på mærkedage og
højdepunkter i livet.
Nogle mærkedage har
mange af os til fælles,
mens andre er særlige
for et menneske som
Margrethe 2. Hvor mange
af os skal måske have

Statsrådets tilladelse
til giftermål? Og hvem
oplever, at
verdenspressen er
forsamlet ved alt fra
tjenesterejser til
familiens fester?
Prinsessens skolebøger, 1955.
Foto: Iben Kauffmann
Udstillingen
omfatter bl.a. en lang
række kjoler og andre
genstande lånt af
Dronningen, hvis
velvillige og engagerede
bidrag med udlån og
oplysninger har været af
afgørende betydning. Man
kan bl.a. opleve den
daværende Tronfølgers
smukke brudekjole samt
gallakjoler, der gennem
tiden er designet til
særlige anledninger i
Kongehuset.
Dronningens kjole fra sølvbrylluppet i 1992.
Foto: Roberto Fortuna
|
Kjøbenhavns
Manufakturhandlerforenings
Almene Fond har med
økonomisk støtte
medvirket til
udstillingens
realisering.
For yderligere
information om
udstillingen og
muligheder for særlige
pressevisninger inden
åbningen kontakt lederen
af Amalienborgmuseet
Birgit Jenvold:
bj@dkks.dk ; tlf.:
3312 2186
H. M. Dronningen og H. K. H.
Prinsgemalen samt D. K.
H. Kronprinsen og
Kronprinsessen
deltager i den
officielle åbning af
udstillingen, torsdag d.
8. april 2010, kl. 11.
Presseakkreditering til
åbningen er nødvendig.
For dette og billeder
til pressebrug kontakt
Axel
Harms:
ah@dkks.dk
Udstillingen er åben for
publikum fra kl. 13. d.
8. april.
|