|
|
|

Klik på kortet for
at gå til et rum i slottet |
|
 |
|

Christian 4.s Skrivestue
I dette tårnkammer, der har været let at opvarme, førte Christian 4. sin omfattende korrespondance. I alt væsentligt er værelsets indretning bevaret fra Christian 4.s tid i første halvdel af 1600-tallet: Loftsmalerierne med scener fra det italienske epos Orlando furioso, panelerne med indfældede malerier og kaminen. Vægbeklædningen af grøn silke med påtrykte ornamenter i guld er dog fra ca. 1700.
I kammerets udbygning, som befinder sig bag tapetdøren i nordvæggen, havde Christian 4. en trappe, der gav direkte adgang til kælderen. Denne trappe lod Frederik 3. senere erstatte af en såkaldt ascenseur eller ”opfarende stol”, som var højeste mode på den tid. Stolen kunne med tov eller lignende trækkes op til 1. og 2. etage, så man ikke behøvede selv at gå ad trapperne. De udstillede genstande i Skrivestuen er hovedsagelig minder om Christian 4., hans nærmeste familie og hans forfædre. |
|
|
|
 |